Fælles arbejde 27 maj

Kære kolonister

Søndag d. 27. maj 2018 kl. 10-13, er der fællesarbejde for Porrevej – lige numre. Vi vil bede folk, der kan bruge en hammer, tage denne med, da vi meget gerne skal have gjort garagen færdig.

Sommeren er virkelig over os. Der er mega tørt alle steder. Vi vil derfor bede alle om, at passe på, når der grilles mm. Mange solrige hilsner fra bestyrelsen.

Maj nyt 2018

Maj Nyt

Kære kolonister

Lørdag d. 5. maj er der fællesarbejde – for Dildvej og Porrevej – ulige numre.

Arbejdsopgaverne er ændret, da garagen ikke er kommet op at stå endnu.

Bygge garage – vi vil gerne, at de der kan bygge, tager en hammer med.

Kummerne plantes til – medbring gerne en spade.

Almindelig oprydning

Der er fællesarbejde igen d 27 maj – for Porrevej lige nr

Husk at deltager du ikke i et fællesarbejde, vil du blive opkrævet en bod på 500,- kr.

Der vil inden for kort tid blive tjekket om alle har en postkasse og nr skilt.

Havenyt nr 4 kan afhentes hos købmanden og på kontoret i åbningstiden, som er søndag mellem 13 og 14

Pbv

Mariann

Nyt fra festudvalget.

Loddesalget forventes at starte op lørdag d 5 maj. Husk at støtte op om festudvalgets tiltag.

Der bliver afholdt bankospil første gang søndag d 20 maj kl 11:00.

Plader kan købes for 15,- kr stykket.

Kørvelvej 7 på auktion

Ejeren af Kørvelvej 7 ønsker at sætte haven på auktion. Der er en forventet mindstepris på 6.000,- dkr og max prisen er 7.500,-dkr. 
Auktionen løber frem til fredag d 11.05.18 kl 12:00 eller til max prisen bydes.  Havelejeren står selv for auktionen og bud kan afgives til tlf nr 25 10 00 06

Færdiggørelse af garage mm.

Bestyrelsen siger tak til de fremmødte, da den gamle garage skulle nedrives. Desværre kunne vi ikke, i samme weekend, nå at bygge den nye.
Så derfor håber vi at se en masse handy folk lørdag d 28.04.18 kl 10:00. Fremmøde udløser naturligvis et kryds for deltagelse i fællesarbejde.

Den 1 maj vil der blive opstillet 2 containere på gården. Den ene er til haveaffald, den anden er til blandet affald, Det er gratis for havelejerne.
Der er desværre stadig enkelte havelejere, som ikke har forstået, at dagrenovations containerne kun er til køkkenaffald, og ikke til al mulig andet.

Vores festudvalg er ved at fastsætte de sidste vigtige datoer for denne sæson. Disse vil hurtigst muligt blive sat op i kasserne og på hjemmesiden.