Covid-19 restriktioner

Kære kolonister

Så er det ved at være nu J. På lørdag kl. 10.59 åbnes der for vandet, og jeg håber, vi alle for endnu en dejlig sæson i vores haver.

Der er jo desværre restriktioner, der skal følges så derfor:

–        Mødestedet er lukket frem til den 6. maj

–        Kontoret vil ligeledes være lukket frem til den 6. maj

–        Toiletterne åbnes ved vandåbning – og vil blive gjort ren 2 gange dagligt. Husk at spritte af før og efter brug, og efterlad altid toiletterne pæne

–        Købmanden vil til og med april have åben fra kl. 12 til 17 – det er ikke tilladt, at opholde sig på verandaen ved købmanden. Husk også der skal bæres mundbind, når I går ind i butikken

Husk at passe godt på jer selv, og da vi godt ved ,at man måske er sammen med flere forskellige mennesker i kolonien, end man normalt har været, vil vi opfordre alle til, at lade sig teste – mindst én gang ugentligt, og så håber vi, at vi snart an blive vaccineret J

Mange varme forårshilsner fra bestyrelsen i Bjergbyparken

Vigtige datoer 2021

Sæson åbning den 27/03/21 Vi håber frosten tillader, at vi åbner for vandet denne dato kl 11:00. Husk at møde op og tjekke for frost sprængninger. Sørg også for at alle vandhaner, ude som inde, er lukkede. Kan du ikke selv møde op, må du sørge for, at en anden tjekker det for dig. Så undgår du nemlig en bod.

Datoer for fællesarbejde og containere er følgende. Tidsrummet for fælles arbejde er fra kl 10:00 til 13:00. Alle skal møde op mindst 1 gang i løbet af sæsonen, hvis du er forhindret, må du gerne få en til at møde op på dine vegne.

25.04.2021 – Porrevej/lige nr.

02.05.2021 – Container

08.05.2021 – Persillevej/Stenagergårdsvej

29.05.2021 – Sellerivej

12.06.2021 – Generalforsamling

13.06.2021 – Dildvej

27.06.2021 – Timianvej

14.08.2021 – Kørvelvej

19.09.2021 – Porrevej/ulige nr.

09.10.2021 – Container

10.10.2021 – opsamling

Generalforsamlingen 2021 udsat

Kære Kolonister

Vores generalforsamling på Fritidscentret i februar er aflyst – grundet restriktioner ifb. Covid-19.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at generalforsamlingen i stedet afholdes

Lørdag d. 12. juni 2021 kl. 13.00 i Bjergbyparken (på P-pladsen v. gården)

Dagsorden og program kommer senere.

Vandåbning lørdag d. 27. marts 2021.

Igen i år forventer vi ikke, at kunne mødes på Mødestedet.

Vandet vil derfor blive åbnet kl. 10.59. Sørg for at være i haven, eller lav aftaler med andre, som kan se efter, at der ingen frostsprængninger er i og omkring dit hus. (dette for at undgå du får en ekstra regning på vand).

Når vi nærmer os sæsonstart, vil der komme yderligere oplysninger om toiletåbning, købmandens åbningstider og om kontoret og Mødestedet kan åbnes med de nuværende restriktioner.

Ligeledes vil der komme datoer for fællesarbejder mm.

Pas på jer selv 

Kærlig hilsen bestyrelsen og Mariann

Glædelig jul 2020

Kære kolonister

Lige om lidt udkommer årets sidste Havenyt. Som I vil kunne se, har Bjergbyparken ikke et indlæg deri.

Jeg beklager meget men pga. dødsfald i familien, var jeg ikke lige disponibel, da indlægget skulle skrives og sendes.

Men siden sidst, har vi fået lukket for vandet, og vi har vendt næsen hjem. Efteråret har været dejlig mildt, så man har stadig kunne kører ud, og nyde det dejlige efterår i haven, og det oplever jeg, at rigtig mange gør. Der bygges rundt omkring, det er virkelig en fornøjelse, at opleve så megen aktivitet.

Lige en reminder. Det er ikke tilladt at overnatte i kolonien her i vinterhalvåret. Det må vi vente med, til vi igen går over til sommertid .

Inden vi lukkede ned, havde vi årets sidste havevandring. Flere fik besked på, at deres hæk var for bred og for høj.

Derudover udstedte vi næsten 50 gule kort .

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et lykke bringende nytår.

Vi ses lørdag den 13. februar 2021 kl. 13.00 til generalforsamling – nærmere følger

Mange hilsner

Bestyrelsen og Mariann

September oktober 2020

Kære kolonister. Håber i nyder efteråret i jeres haver. Nu nærmer sig tiden, hvor hækken skal klippes igen – inden den 01 oktober. Som reglerne siger, må hækken højst være 1,8 m i højden og 15 cm bred, målt fra stammen og ud. Da vi får mange klager fra leverandører mm, over at det er svært, at komme rundt på vores veje, vil bestyrelsen umiddelbart efter den 1 oktober gå rundt og måle hækkenes bredde og højde. Så undgå gule kort og overhold reglerne for hækklipning.

Der er fællesarbejde igen den:

20/09/20 kl 10:00 til 13:00

17/10/20 kl 10:00 til 13:00

Containere til haveaffald og storskrald er den 03/10/20. De vil blive opstillet på gårdens p-plads. Så få nu ryddet op i haverne.

Med hensyn til tro og love om brandforsikring, er der stadig nogle som mangler at underskrive, så få det nu gjort, og kom den i postkassen på kontoret. Er den blevet væk, så kontakt bestyrelsen.

Husk også at aflevere toilet nøglen, når vi nærmer os slutningen af sæsonen.

Kredskontoret er åben hver onsdag mellem kl 17:00 og 18:00.

Kredskontoret sender snart ophævelser rundt, til de havelejere som endnu ikke har fået betalt deres haveleje, så er du usikker på, om der er betalt, så tjek det lige med kredskontoret.

Hastigheden i Bjergbyparken, er fortsat kun 20 km/t.

Mange efterårs hilsner fra bestyrelsen.