Covid 19 opdatering

Kære kolonister

Håber I alle har det godt, og husker at passe på jer selv og hinanden.

Mødestedet vil fra mandag d. 18.05.2020 være åben i tidsrummet kl. 11.30-18.30. Der må max være 10 personer, og der vil hovedsagelig være åben for spisende gæster – så er du færdig med at spise, og nr. 11 person kommer ind, træder du ud.

Mødestedet vil være rengjort ved åbning, og så vil der bliver gjort rent igen kl. 15.30. Der vil være håndsprit ved indgangen og på bordene. Ingen træder ind uden, at have sprittet hænder.

Ingen sidder på verandaen ved købmanden og spiser og drikker før den 18. maj, da det kan koste Vu en bøde på 10.000 kr.

Da Ministeriet ikke har slækket på hygiejnekravene, vil toiletterne stadig være lukket. Ligesom kontoret på gården stadig har lukket om søndagen.

Fællesarbejde for Sellerivej lørdag d. 16. maj er udskudt!

Bestyrelsen følger retningslinier og udmeldinger fra Sundheds-/og Statsministeriet, og forsøger at agerer i de mange udmeldinger, efter bedste evne.

Mange hilsner fra bestyrelsen og Mariann

Kære kolonister

Kære kolonister

Håber I nyder dagene i haven. Lige nu er vejret jo dejligt – kunne måske godt ønske os noget mere varme.

Nu går vi alle spændt, og venter på hvad staten melder ud. Så vi forhåbentlig kan få åbnet op for flere ting.

Jeg syntes vi i Bjergbyparken har tacklet det rigtig fint. Jeg ser ikke mange samle sig. Det er kun ganske få, der har været utilfredse med lukning af toiletter og Mødestedet. Bestyrelsen mødes ligeså snart, der er meldt noget ud fra Staten, og tager derefter vores forholdsregler, og hvad der videre skal ske.

Tak for jeres forståelse og pas godt på jer selv.

Kærlig hilsen bestyrelsen og Mariann

Vandåbning fremover

Randers Kommune har svaret på en forespørgsel fra Østjyllands Kreds ang. åbningstider for vand
I svaret fralægger Randers Kommune sig ethvert ansvar,  så derfor vil det fremover være
Østjyllands Kreds i samarbejde med formændene der bestemmer hvornår der skal åbnes og lukkes for vandet.

PT. er det sidste lørdag/søndag i marts, der åbnes og sidste lørdag/søndag i oktober, der lukkes

Nyt fra Kredsen

Der har været en del polemik omkring H/F Romaltparkens tidlige åbning for vandet, sågar Ekstra Bladet har været indover.
Det skal hermed gøres helt klart, at det er en aftale mellem Randers kommune og Østjyllands kreds, som er overtrådt, uanset hvad Ekstra Bladet skriver. Den person de har talt med, er ikke den person som sædvanligvis er Østjyllands kreds’ samarbejdspartner i Randers kommune, så måske han har udtalt sig mod bedre vidende.

Beslutningen om at åbne for vandet før tid har medført, at formanden for H/F Romaltparken har trukket sig fra kredsbestyrelsen.

Nyt fra festudvalget

Hej Allesammen. Lige en opdatering fra festudvalget. Grundet Coronakrisen er vi nød til at aflyse alle planlagte arrangementer på ubestemt tid. Vi vil vende tilbage med nye datoer, når det bliver aktuelt. Vi håber at alle har det godt, pas godt på jer selv og hinanden.
De bedste hilsner festudvalget. På forhånd tak

Alle arrangementer, såsom fælles arbejde er ligeledes aflyst indtil andet oplyses