Åbning af sæson 2024.

Forår og vandåbning i Bjergbyparken

Kære medkolonister

Med de sidste snefnug der smelter og solens varme stråler der begynder at skinne på vores kolonihaver ved vi at foråret er på vej.

Rundt om hjørnet venter en tid fyldt med liv, fornyelse, samvær, havearbejde, afslapning og ro i vores skønne kolonihaver.

Vandåbningen finder sted lørdag den 23. marts klokken 11. Dette markerer officielt starten på en ny sæson og en tid til at genforenes med vores grønne oaser.

Husk at vi alle er forpligtede til at møde op og sikre at der ikke er frostsprængninger, frostskader eller vand der løber.

Vi mødes klokken 10 i Mødestedet til rundstykker og hyggeligt samvær – medbring selv kaffe og te.

Vinteren har været præget af store mængder nedbør hvilket har resulteret i mange meget våde haver, desværre er det ikke noget vi kan gøre noget – ud over at håbe på mindre nedbør i foråret.

Sæsonstarten er også en god lejlighed til at minde hinanden om vores fælles ansvar, der sikrer, at vores koloni forbliver et fredeligt, trygt og hyggeligt sted for os alle. Lad os huske på at den maksimale tilladte hastighed i kolonien er 20 km/t. Dette er vigtigt for at sikre vores egen, vores naboers og ikke mindst vores børns sikkerhed.

Lad os alle arbejde sammen for at sikre, at Bjergbyparken forbliver et dejligt sted at tilbringe vores tid, hvor vi sammen kan nyde naturen og fællesskabet. Lad os være opmærksomme på hinanden og respektere vores fælles rum.

Vi håber at i glæder jer ligeså meget til sæsonstarten som os og ser frem til at byde foråret velkommen sammen med jer alle den 23. marts.

Med venlig hilsen,

Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.